Agnes Kjole
Denne opskrift er på dansk.
Agnes Kjole er lang kjole som går til anklen og har slidser i hver side. Kjolen strikkes med v-hals med i-cordkanter. Taljen fremhæves ved hjælp af en dobbeltstrikket løbegang til et i-cordbælte, og der er udt til hofterne. Kjolen strikkes oppefra og ned. Først dannes overdelen ved, at man strikker bagstykket frem og tilbage over skuldrene og frem til forstykket, imens der strikkes v-hals både foran og bagpå. For- og bagstykke samles, og der strikkes rundt på kroppen. Løbegangen strikkes i dobbeltstrik, og der laves efterfølgende udt til hofterne. Skørtet strikkes rundt og afsluttes med slidser i hver side.
Opskriften sendes som PDF-fil til din mail efter endt køb.
50,00 kr.
Information:
Størrelsesguide:
Agnes Kjole bør have et bevægelsesrum på ca. 5-10 cm i forhold til
dit brystmål. Størrelserne XS(S)M(L)XL svarer til et brystmål på din
egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110.
Modellen på billederne bærer en str. S, har et brystmål på 87 cm og er
168 cm høj.
Str.:
- XS(S)M(L)XL.
Mål:
- Overvidde målt under brystet: 90(95)100(105)110 cm
- Længde: 137(138)142(147)151 cm målt midt bag inkl. halskant.
Vejledende pinde str.:
- Rundpind 4 mm (80 cm).
Garn:
- 700(750)800(850)900 g Merino Cotton fra Hjertegarn (50 g = 120 m)
Strikkefasthed:
- 22 masker x 30 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 cm x 10 cm